idag er det min første dag på Hogwarts jeg kom på Slythrin og hade slet ikke fåt nogen venner overhovedt ingen venner jeg sad alene i et hjørne og nynne stille for mig selv men så fik jeg øje på den meste poplære dreng på hele Slythrin Draco Malfoy han sad sammen med alle sine venner og Fætter jeg viste ikke på der tidspunket at de også var mine fætter op af Draco sad Pansy en ondskabsfuld pige lige så ond som hun var grim men jeg sagde ikke noget til dem jeg var utorlige bange for at de ville tro jeg var skør da jeg for det meste sad og snakke med mig selv selvom jeg snakke med Lini min Pixignom hun gemte sig i min lomme jeg sad altid alene og sang eller græde for alle drille mig bare fordi jeg ikke hade en mor lige som dem " hey Black hvor er din mor henne " sagde Pansy og grinet alle grinte undtagen Draco han hade faktisk ondt af mig fordi alle drille mig så meget " stop så Pansy du skal alser ikke drille hende mere okey " sagde Draco vredt til hende " Draco hvad går der af dig du plejer at være lige glad med at vi drille hende " sagde Pansy " Pansy se hende en gang være gang i drille hende sidder hun og græden og ingen gøre noget for at trøste hende men det gøre jeg fra nu af " sagde Draco og satte hen til mig jeg rømde lidt jeg var rigtig meget forelsket i ham han var så sej,kæk og hade rigtig mange venner i modsat mig jeg var lille,sky,bange og hade slet ingen venner " hej du hedde Margaret ikke sandt " sagde Draco " jjjo ddet ggøre jjeg ddda " stemme jeg nevøst " du stammer jo er du bange for mig eller mine venner " sagde Draco " lidt begge dele du er sej og jeg er bare til grin " sagde jeg med gråd i min utrolig blide og smukke stemme " ja det er du " sagde Pansy og grinte " Pansy så stoppe du alser " råbet Draco vredt jeg rygge mig lidt længe væk fra dem de skulle ikke se mig græde alt for meget " se nu Pansy du har gjoret hende endnu mere ked af det såsåså Pansy er ikke så slem som man skulle tro om hende " sagde Draco og lag trøsten en arm om mig jeg tørte tåren væk og for førset gang så Draco min øjne de var rigtig kønne lilla " næ sikke smukke øjne du har " sagde Draco cameren jeg rømde stille " tak jeg er født med dem " svaret jeg generet " de klæder dig rigtig meget " sagde Draco sødt " mange tak skal du ha Draco er der ikke sådan du hedder " sagde jeg " jo Draco,Lucius,Malfoy " sagde Draco " Margaret,Katrine,Black " sagde jeg " Margaret,Katrine,Black " sagde Draco jeg nikke han så glad og rigtig venlig ud nu " hvad der der Draco " sagde jeg og så at han peje på min halskæde " ved du hvem der gav dig den " sagde Draco " nej det gør jeg ikke Draco " sagde jeg " du fik den halskæde af mig en gang for mange år siden da vi var små " sagde Draco jeg huske med det sammen at jeg hade får den af ham efter han hade spurte mig om vi skulle komme sammen den gang jeg slog armen og hans hals og gav ham et knus han kysset mig på kinde jeg rømde stille igen " min kære søde ven det er så længe siden at vi har set hinanden " sagde Draco jeg nikke glad # så ved du ikke at du er min kusine vel # hviske Draco til mig jeg ryste på hovedt jeg kunne næsten ikke huske noget fra den gang jeg hade nemlig sloget hovedt slemt den gang og midste en del af min hukommels ved det jeg rømde stadig væk lidt " du ser rigtig søde ud når du rømder " sagde Draco jeg rømde bare endnu mere af det jeg fandt en lille ring i min lomme som hade tilhøret min mor men hun var død da jeg var helt lille jeg tog den i mig halskæde så hang den der og glimte smukt jeg hade ikke rigtig nogen Familige kun min far og ongel Zereo som er headlie på st mollens hospitalet jeg hade besøget ham nogen gang det da jeg var minder jeg hade et lille næsten usynlig ar i panden formet som en stjerne næste dag sad jeg og lavet en opgave som jeg hade fåt af ongel Severus jeg skulle finde ud af hvordan jeg kunne forbeder skrumbeeliksiren jeg rode med den i flere timer ind jeg var færdig og jeg hade ikke kun forbederet den men også opfunden en hel ny eliksir som jeg kaldte healieneliksir den healie sår,skræmme og brække lemmer jeg fik en uges ferie for det så kunne jeg komme hjem og hygge mig lidt sammen med min far som jeg savne så meget han hade altid været der for mig og nu skulle jeg så klare mig selv på skolen " far jeg er hjemme " råbet jeg han kom løben ned oppe fra stuen han tror at jeg var blive bortvist " far rolig jeg har bare fåt en uges ferie ikke andet " sagde jeg glad vi hygge så sammen i den uge vi var alle min yngligs steder henne og jeg fik mange ting som jeg kunne bruge på skolen som en exter kedel og masser at ingredienser og en beder eliksirbog for den jeg hade var meget silget og mølædt så efter den uges ferie kom jeg tilbage til skolen bare for at finde Draco i fær med at kysse med Pansy jeg begyndte at græde Draco og Pansy så at jeg stod lig bag ved dem Draco så bange og vred ud han tog fat i min arm og trak mig med sig og uden at han viste det begyndte han at råbe af mig " sige mig en ting hvorfor står du og lure på mig og Pansy på den måde " råbet Draco vredt " Draco du ved ikke hvor meget jeg holde af dig og det kan også være lige meget nu jeg hader dig og du holde dig væk fra mig " sagde jeg græden og løb min vej og efterlod Draco ståen alene i døren jeg bliv ved med at løb og græde ind til jeg rammel ind i Neville han tog blidt fat om mig og trøste mig jeg kende ham godt jeg hade redde ham fra at falde ned af en kost jeg fortalte ham det hele han følde med mig han kunne ikke fat at Draco hade Kysset Pansy den ondest pige på hele Slythrin vi gik ud og snakke sammen jeg sad græde op af Neville da Harry,Ron,Sermus,Dean og Hermione kom gåen forbi de spurte Neville hvorfor jeg græde sådan han fortalte dem det hele de satte og forsøget at få mig til at falde til ro igen jeg holde op med at græde de syndes at Draco opføret sig dumt rigtige dumt for jeg var den meste søde,venlig,rar og smukkerst pige på hele skolen Pansy hade fåt Draco til blive forelsket i hende og gøre mig endnu mere til grin men det bliv Pansy og Draco som bliv til grin Gryffindoren,Hufflepufferen og Ravenclaweren de grinte af dem jeg sagde ikke noget ind til Pansy slog mig hårdt i hovedt Harry rejste sig og gik hen for at hjælpe mig op igen " i er bare for ondt i fatte ikke en bønne hun er ikke en af jer rigtiget " sagde Harry vredt og alle ander fra de 3 Kolegiomer rejste sig og styte mig i min sag " Draco jeg kunne en gang godt lig dig men nu hader jeg dig bare så i holde jer fra mig for ellers gøre jeg noget som jeg vil fortryde " sagde jeg og løb græde væk fra dem alle sammen og ud og ned til søen og satte mig græde under et træ ingen viste hvad jeg kunne finde på nu hvor jeg var så ked af det jeg snitte som tider i mig selv når jeg var bange,ked af det eller vred i dag sad jeg og snitte et lille bloddig rift i min arm jeg bandt en lille klud omkring snitte jeg græde stadig væk ingen så mig snitte i mig selv for vis de så det ville min far få det at vide og så ville han skælde mig ud jeg gik græde tilbage til Slythrin alle grinte at jeg kom ind jeg hade trukken mit ærme ned igen for at dække kluden og riften jeg gik i seng og lå og lytte at alt hvad de sagde endlig faldt jeg i søve jeg hade fåt min natkjole på og hade flædte mit hår for så om morgen var det bølget og lette at rede ud med min bøste jeg hørte de ander piger komme ind for at sove " hey Pansy se Margarets arm den se rød og øm ud hvad mon hun har lavet " sagde Ellen " det kan vi finde ud af " sagde Pansy og gik hen og bandt kluden stille af min arm de så snitten det var stadig væk røde,hævet og ømt hun bandt kluden på igen og de sad og snakke ind til de selv faldt i søven jeg vånge næste morgen og så at kluden hade været bunden op så bandt jeg den stramt om min arm og fik tøj på og børste mit hår i gemmen med min bøste og gik stille ned for ikke at vække nogen af de ander så løb jeg afsted ned til storesalen og satte mig og tog lidt at spise så kom alle de ander elever og satte sig jeg kom at sidde i mellem Pansy og Ellen de så begge 2 ondt på mig jeg ryste og gemte mig venster arm under kappe i håb om at de ikke ville opdaget det jeg rejste mig for at gå da Pansy spændte ben for mig jeg lå flad på maven og kulden røg af så alle kunne se snitten jeg rejste mig og løb alt hvad jeg kunne ud af døren og ned til søen og satte mig jeg ville aldrig se Pansy for min øjne igen hun var bare så led og ond jeg hadet hende og ikke mindst Draco den halskæde han hade givet mig som lille hade jeg gemt væk jeg ville ikke gå med den mere så den lå bare i mit smykkeskrin jeg sad samkrøben under et træ og græde i det jeg kunne høre Neville kom ned til mig " hej " sagde Neville " hej Neville " sagde jeg " høre her det Pansy gjore var ondt hun fik er eftersidning for det men hvor fra ha du de snitsår fra " sagde Neville " Neville du må ikke sige det til nogen men jeg hade selv lave dem " sagde jeg og græde bare endnu mere end før " hvad har du selv lavet dem men hvorfor " spurte Neville " fordi jeg ikke viste hvordan jeg ellers skulle udtryge mig og du må ikke hade mig for det " græde jeg en lille tåre trille ned af mine smukke kinder og drybbe ned på kluden som jeg igen hade bundte om min arm " jeg hade dig ikke og jeg lover dig at jeg ike siger det men jeg snakke med Rektor om dig " sagde Neville " tak Neville du er den bedste " sagde jeg og gav ham et kys på kinden Neville rømde lidt jeg smilte bare glad og gik sammen med ham til time jeg sad ved siden af ham i eliksir jeg hade min nye kedel og alle min ingredienser samt min splinter nye eliksirbog jeg sad og var i fuld gang da Pansy kaste en papires kulge i nakke af mig jeg tog den og læste det # vis du ikke vil ha at jeg fortæller din lille hemmelighed så gøre du som følger du skal forræde dine venner til Quidditch og så skal du fortælle alle hvem som er den smukkert af os to onde hilsner Pansy # jeg gemte den væk og sad stille og tænket over det jeg ryste ved tanken om at alle fik det at vide der for gjore jeg som der stod " Margaret du er en forræder " råbet Harry vredt " Harry jeg hade ikke noget valg " sagde jeg og begyndte at græde jeg løb græden væk og ind under en af trapperen " Harry din idiot hun gjore bare sådan som hun fik besked på af Pansy hun true med at afsløger hendes dybste hemmelighed " sagde Neville " ej sikke ond hun er hende Pansy " sagde Hermione og gik ind for at finde mig da hun fandt mig jeg græde stadig væk " Margaret du skal ikke tage dig af Pansy hun er bare generalt ond ikke andet " sagde Hermione og lag armen omkring mig og trøste mig så gik vi ud til de ander igen jeg viste dem alle kulgen som Pansy hade smidt i hovedt af mig " din hemmelighed må være meget være for dig vis du ville gøre sådan noget " sagde Ron " det er den vis min far eller i ander findet eller fik den at vide ville i bare skælde mig ud det ved jeg bare " sagde jeg min arm var lidt øm endnu så jeg lod ingen rør ved den en dag sad jeg ned var søen da Draco kom han var ikke til at kende mere han var blive ond og led i sær over for mig han tog fat i min ømme arm jeg gav en lille svag lyd fra mig " av " sagde jeg og tog min arm til mig han tog igen fat i mig og lod sin finger køre ned over alle snitten jeg gøs og trak min arm til mig igen men da han så at det gjore ondt på mig bliv han sit gammel og venlig og søde jeg igen han lag en hånd på mit hoved jeg så hans øjne de var blid og rar igen jeg lænde mig ind til ham han fortalte alt hvad Pansy hade gjoret i mod han fra den dag jeg tog og til jeg kom tilbage igen jeg bliv vred nu var jeg ikke bange for at nogen fik min hemmelighed at vide mere jeg fik fat i Pansy " Pansy du skal aldrig mere rør Draco han er min fætter og en af mine bedste venner men vis jeg finde ud af at du har gjore ham noget slår jeg dig " sagde jeg vredt og slap hende så under aftensmaden råbet Pansy op " ved i hvad Margarets hemmelighed er hun snitte i sig selv " råbet Pansy og tro at jeg ville løbe græde ud men jeg bliv sidden alle så bare på mig Draco og Neville grinet af Pansy " ja det gøre jeg og hvad så ingen skal blande sig i det okey Pansy du er bare for dum,led,ond og grim Usp " sagde jeg og se at Pansy rejste sig jeg rejste mig og løb alt havd jeg kunne ud og ned til søen og gemte mig " Margaret du kan bare vente til jeg få fingeren i dig for så kommer du til at fortryde det bitteret " råbet Pansy og gik tæt forbi mig jeg holde mit vejer jeg tråte bag ud men kom til at træde på en gran #knæk# sagde den " nå det er du " sagde Pansy ondt og for på mig jeg forsvare mig så godt jeg kunne men hun var stærker end jeg var hun hade en kniv i hånden hun forsøget at gøre mig ondt men jeg holde hende så længe jeg kunne til sidst ramte hun mig i armen så det blødte og jeg skreg " Margaret vi er på vej hold ud " råbet Draco og kom løben ned til søen men det var for sent Pansy hade gjoret mig ondt ved at stikke kniven ned i min arm hun var stukken af og efter lod mig bløden under et træ " Draco se under træet Margaret hun bløde jo " sagsde Neville og tog blidt kniven ud jeg græde og klynke svaget jeg ryste af kulde og blodmangel de bliv rigtig vrede på Pansy hun skulle aldrig rør mig igen" Pansy kan vente sig for det her " sagde Draco og hjalp til med at bære mig ind i varmen og op på sygefløjen så Madma Pomfrey kunne hjælpe mig hun søret for jeg kunne klar mig med en masse blod fra en blodpose som hang ved mig seng alle mine venner sad hos mig jeg hade det ikke alt for godt min arm var utrolig øm Madma Pomfrey hade renste såret og hade bunden det ind efter det stak hun stille en kanyle ind i min arm og hade sat blodposen til så flød blodet fra posen og over i min arm jeg rurte ikke mig jeg var alt for træt og svag til det Pansy kom for at siger undskylde hun viste ikke hvad hun hade gjore før hun fik det at vide hun hade ikke være sig selv hun kunne jo rigtig godt lige mig for den jeg er og ikke andet jeg tilgav hende da jeg viste at hun ikke gjore der af egen fri vilje så faldt jeg i søven og sov hele natte uden at vånge op så træt og svag var jeg efter det næste morgen kom min ongel Severus og så til mig jeg lå stadig væk og sov sødt i sengen han var urolig for mig blodposen var tom og Madma Pomfrey hente en ny en og satte den til jeg hade brug for alt det blod jeg kunne få for ellers ville jeg sikket død af blodmangel min ongel nusse mig lidt i håret og talte stille til mig jeg begyndte at vånge efter at ha sovet i 10 timer da jeg hørte hans blidt og rolig stemme " hej søde sover godt " spurte ongel Severus " ja jeg er bare lidt øm endnu efter i går " svaret jeg svaget og træt jeg ryste af kulde endnu det var lidt koldt for mig " ongel Severus jeg fryser " sagde jeg og ryste han så at et af vinduern stod åben så den kolde luft var komme ind til mig han lukke den og gav mig en exkster dyne på så jeg kunne holde varmen Madma Pomfrey undersøget mig og renst såret i min arm det sveg og brændte hun gav mig noget bedøvlse i armen så jeg slet ikke kunne mærke at hun rense det jeg slappe stille og roliget af jeg hade det beder nu efter en godt natsøven alle mine venner kom ind til mig og hade alt muliget med til mig jeg bliv lidt flov over det de satte sig og snakke stille sammen som Madma Pomfrey hade sagdet de skulle jeg skulle hvilde mig så meget jeg kunne i dag jeg hvile mig rigtig meget efter 4 timer bliv jeg udskreven og kunne komme ned til de ander selvom min arm var bunden ind og lå i en slynge omkring min hals Madma Pomfrey hade sagdet at såret skulle rense være 2 time for ellers ville det går blodforgiftning og koldbrænd i såret men jeg glemte det efter 4 timer huske jeg på det og skyndte mig det op Madma pomfrey renste såret og lag en ny forbening og lag den i slyngen igen men sener hade jeg tralvet med det hjælpe Neville ned fra et træ han ande ikke hvordan han var komme det op men han ville grene ned igen Neville kom ned og jeg faldt ned og slog min arm det gjore ondt Neville hjalp mig op og stå min arm var kold og blå " søde din arm den er kold og blå du må op til Madma Pomfrey nu Hermione skynd dig at fortælle Madma Pomfrey at Margarets arm er kold og blå " sagde Harry efter 3 minuter lå jeg i en seng på sygefløjen og Madma Pomfrey ordne såret det var går blodforgiftning i såret det for var min arm kold og blå hun gav mig en ordenlig skud penseline jeg holde mit skrig i mig det brændte og snoret i min arm efter et par dage mere var min arm næsten op toppe igen men det gik som det gik min arm var ikke helt op toppen endnu så en dag hade jeg time gav såret et jag det fik mig til at ømme mig høj lydt " av uhhh " sagde jeg og gnube min arm " høre frøken Black de skulle tag at gå til Madma Pomfrey og få se på den arm " sagde Professer Spire " ja Professer Spire kan jeg gøre det nu " sagde jeg " ja jo hurtiger du fåt set på det jo beder er det jo " sagde Professer Spire jeg pakke alle mine ting sammen og gik Madma Pomfrey så på min arm såret var røde,ømt og hævet " sikke noget lille ven det ser ud til at din blodforgiftning er blive til koldbrænd du må heller får en gang penseline med det sammen " sagde Madma Pomfrey og gav mig en store dossis penselin samt lidt beroligen jeg hyl det sveg og brændte voldesomt i min arm " såsåsåså lille ven det skal nok gå bare tag den med ro i de næste 4 dage ingen timer og ingen leksire ind til din arm er i ordent igen " sagde Madma Pomfrey og forbandt min arm igen jeg fik er seddel med til Snape som var den næste lære jeg skulle ha han fik den " det er i ordent Frøken Black sid du bare og slap af i mens " sagde Snape nogen bliv vred " hvorfor skal hun slappe vi har jo time " sagde Pansy vredt " ja i har men ikke hende hun må ikke lave noget i nogen dage på grund af sin arm frøken Pakkison " sagde Snape jeg sad og tegne på min tegneblok en utorlig smuk fønix jeg kendet til alle væsner i den magiske verden som jeg kende til alle sad og arbejte udentagen mig jeg måtte ikke lave ret meget før min arm var i ordet igen jeg var utorlig gode til at tegne og male magiske væsner og dyr alle kunne lig min tegeninger og malerie en dag sad jeg og tegne da en voldesom smerte skar i gemmen min arm jeg holde op med at tegne for at slappe lidt af i min arm det gjore bare pokkers ondt at får sådan en smerte i gemmen armen " hej søde " sagde Draco og satte sig ved siden af mig han så at jeg hade ondt i armen " søde gøre din arm ondt igen "spurte Draco stille " ja lidt men ikke så meget mere nu Draco " sagde jeg og lag mig ned i græsset og slappe af lidt Draco lag sig ved min side og lå og kigge på mig jeg rømde stille han hade aldrig se på mig på den måde før så kigge jeg om på ham han kysset mig hurtiget på munden jeg rømde endnu mere end før han rømde også stille han så rigtig søde og dejlig ud når han lå og kigge sådan på mig " søde jeg har vist aldrig lagt mærke til hvor smuk og køn du endlig er " sagde Draco jeg bliv lidt mere rød i mine kinder " nej blive du flov søde " sagde Draco jeg nikke stille jeg kunne slet ikke sige et ord uden at kloge i det han lag armen omkring mig og tog mig ind til ham jeg lag mit hoved på hans brystekasse han nusse mig på ryggen Draco var den eneste som kunne lige mig for den jeg var alle var godt nok søde i mod mig men ikke på sammen måde som Draco han var alle ander var søde ved mig fordi jeg hade et meget skøbelig helbred og ikke andet " Draco ved du hvad du er den eneste som kan lige mig for ander end mit helbred men også for den jeg endlig er " sagde jeg stille " selvom jeg kan være ond og kold men dig kunne jeg aldrig være ond eller kold over for du ved ikke hvor meget jeg hade skulle lide for mine følgser for dig " sagde Draco jeg kunne høre at han græde " såsåså Draco ingen kan skille os ad mere nu " sagde jeg og lag min hånd på hans bryst og nusse ham stille han holde om mig " søde ingen skal kom til at rør dig for så skal de forbi mig først " sagde Draco stille jeg så på ham jeg kysset ham blidt på munden han kysset igen så lå vi og slappe af og kysset stille sammen ingen viste det og ingen kun se os vi elske hinanden rigtig meget men vi lod ingen se det en dag lå jeg i græsset og slappe af så kom Draco løben ned i mod søen hvor jeg lå han snulbe over mig " aarhh åh Draco alser du gjore mig forskræket " sagde jeg og satte mig lidt op han lag sig ved siden af mig og så op på himlen " søde jeg er nød til at holde lav profil i et stykke tid min far er rasen over at jeg hade sloge hånden af Pansy som min far hade håb på at jeg ville være kærste med Aaaddrr " sagde Draco " Draco jeg vil være sammen med dig og ikke ander så jeg holde også lav profil sammen med dig " sagde jeg " nej søde det kan du ikke for vis min far finde dig sammen med mig slå han dig ihjel så nej det skal du ikke jeg vil helst ikke midste dig " sagde Draco " Draco vi kan tag hjem til mig der vil han ikke lede efter os det ved jeg nemlig " sagde jeg " nej skat høre her min far kan finde mig over alt men vis han finde eller se os sammen er jeg sikke på at han dræber dig han kan ikke lige dig " sagde Draco " men Draco hvorfor kan han ikke lige mig " spurte jeg bange " efter det med det pulver vil han ikke se dig sammen med mig for han tror at du vil gøre mig ondt " sagde Draco " men Draco jeg vil ikke midste dig så bliv her hos mig jeg bedre dig skat du må ikke efterlade mig her alene "sagde jeg og begyndte at græde " såsåsåså søde græde ikke jeg bliv her hos dig vis du ikke kan klar dig selv " sagde Draco " Draoc du ved godt at jeg ikke kan klar Pansy og hendes venninder alene " græde jeg " så bliver jeg her hos dig " sagde Draco og kysset mig på munden i skyggen af et træ hvor vi lå og snakke sammen " Draco Draco hvor er du din far er her og vil snakke med dig " råber Pansy så gik vi lidt fra hinanden ind jeg satte mig i det ene hjørne " Draco hvorfor vil du ikke være sammen med Pansy " spurte Lucius vredt " jeg vil selv bestemme hvem jeg er sammen med og du skal ikke blande dig far " sagde Draco vredt " du skal ikke svare igen unge mand " sagde Lucius og skulle til at slå Draco i det jeg stille mig ind foran ham så jeg fik slaget i stæde for jeg bliv sloget bevistløs af det " far din idiot se hvad du har gjore " sagde Draco og løft mit hoved op fra gulvet " Draco jeg forbyder dig at rør ved hende " sagde Lucius " du skal ikke giv mig order mere far jeg er færdig med dig lad mig være i fred " sagde Draco vredt " Draoc.Lucius.Malfoy du gøre som jeg siger knægt " sagde Lucius vredt " nej aldrig mere far " sagde Draco og og slæbet mig hen til sofan og fik mig lag det op han sad ved min side da Lucius slog ham så han bliv sloget bevistløs lige som mig han lå ved min side da vi endlig vången var det mørket og sent vi sad og så stille på hinanden så satte jeg mig ind til Draco han lag armen om mig så faldt vi begge 2 i søven og sov sammen hele den nat næste morgen fik vi et chok Snape stod foran os jeg ryste og ville ikke se på ham han tog os begge 2 med sig ned på sit kontor " siger mig endlig hvad der er sket med jer 2 " sagde Snape han hade ondt af os begge to " min far bliv vred fordi jeg ikke være sammen med Pansy så skulle han til at slå mig men så stillte Margaret sig i vejer og tog slaget for mig men hun bliv sloge bevistløs jeg blive rigtig vred så bare jeg hende hen på sofan så fik jeg selv et slag og midest bevisheden lige som hun så da vi vången var det sent og mørket som sov vi sammen i opholdestuen hvor de så vække os " sagde Draco " tss Lucius hade altid haft et vredt sind som han ikke kan kontroler " sagde Snape " Professer hvad skal vi gøre min far kan finde på hvad som helst når han er vred eller rasen " sagde Draco " for det første skal i være på vagt over for alt som virker mærkeliget for det andet skal i holde jer sammen og beskydte og hjælpe hinanden og for det trejde skal i passe på at ingen se jer for meget sammen for eller kan det virkelig gå galt " sagde Snape " ja Professer det skal vi nok kom så skat vi skal ned og spise nu " sagde Draco vi fuldes ned til morgenmaden vi sad tæt ved siden af hinanden Draco kunne godt mærke at jeg ryste fordi jeg var bange for hans far Lucius så sener gik jeg sammen med Draco ned ved søen da jeg pluselig så Lucius sammen med nogen ander som jeg ikke kendet jeg trak Draco ind i mellem træren vi stod tæt sammen for ikke at blive set " Lucius er du sikke på at det er hende " sagde Dolohov " ja jeg er sikke Dolohov hun stillte sig ind foran Draco da jeg ville slå ham det fra jeg ved er at der er hende som vi er nød til at få fat i " sagde Lucius " okey kom så lad os finde hende og tag hende med os " sagde Dolohov så gik de tæt forbi os Draco og jeg stod og holde om hinanden så bange var vi begge 2 lige nu " søde vi er nød til at komme tilbage til skolen igen inden det bliver mørket " hviske Draco stille jeg nikke og så om de var væk så løb vi alt hvad vi kunne tilbage i mod skolen et stykke bage os så Lucius os " se der er hun sammen med Draco efter dem skynd jer lidt ind de når ind på skolen " sagde Lucius og satte i løb efter os de var godt 2 meter fra at få fat i mig men så nåde vi ind på skolen jeg så at de stoppe uden for skolens port og forsvandt " Draco vent de forsvandt bare ud i den blåluft " sagde jeg og så bage ud igen " du har ret søde de er væk " sgade Draco vi gik ind i storesalen for at spise aftensmad samme ned alle de ander vi sad og snakket da Pansy skubbe til Draco " pesst Draco ved hvem som skal være vores vagte i Slyhtrin i aften " sagde Pansy " nej og det rever mig en skid Pansy " sagde Draco " når jeg tro bare du ville blive glad for at det var din far " sagde Pansy " host hvad der det min far " skreg Draco forskræket og så om på mig jeg ryste bare " ja din far han melde sig friviget til at holde øje med os i aften og i nat " sagde Pansy da maden var over står gik Draco og jeg bagerets og snakke sammen " søde vi er nød til at være på vagt i aften og i nat min far er ude på noget det ved jeg at han er " sagde Draco jeg nikke uroliget til ham så kom vi ind i opholdestuen jeg satte mig var kaminen sammen med Draco,Crabbe og Groyl vi sad og Snakke sammen det Lucius kom ind gik hen og satte sig sammen med os jeg sad i mellem Draco og Crabbe så kunne Lucius ikke rør mig og det ture han viste heller ikke fordi alle elveren var sammelt i opholdestuen " Draco jeg henter lig noget i min kuffert " sagde jeg og gik over op for at hente alle mine magiske spil i det jeg bliv ramt af noget som slog mig ud med det sammen efter 1 time vången jeg igen og hade ondt i nakke jeg lage ikke mærke til det endnu så sad vi alle og spille så fik jeg ondt i nakke igen "av" piv jeg stille " søde hvad er der " sagde Draco og så urolig ud " ikke noget Draco jeg fik bare lidt ondt i nakke ikke andet " sagde jeg Draco så på min nakke i mens jeg spille han så blod som kom frem i min nakke " søde du bløder " hviske Draco stille jeg så lidt svag ud jeg hade ikke se at Lucius hade rejst sig for at gå udenfor jeg sad og spille vider ind til min nakke gav et jag så storet at jeg begyndte at græde så ondt gjore det så så alle at jeg blødte fra nakke " søde du bløder voldesomt " sagde Draco og tog fat i mig og fik mig til Madma Pomfrey hun renste såret og fandt ud af at noget hade bidt mig hårdt i nakken " hør lille ven hvordan skete det " spurte Madma Pomfrey " jeg kan ikke rigtig huske det men jeg var gå op for at hente alle mine magiske spil da noget ellet nogen slog mig ud og da jeg vånge gjore det ondt " sagde jeg " hmmm sikke noget men du er nød til at slappe af i noget tid ind til din nakke er rask igen om godt 1 månde her smør din nakke ind i det her det linder dine smerte rigtig meget og sid så lige stille et øjeblik du skal lige ha 2 indspøjtninget en gang penselin og en stivkrampe " sagde Madma Pomfrey og gav mig stivkrampen først Draco holde mine hænder og bage efter en store dosis penselin " av av " sagde jeg det gjore ondt jeg hadet at få spøjter " sådan lille ven så er det overstår for nu men kom igen om 14 dage for at få en stivkrampe til okey " sagde Madma Pomfrey og lod mig gå sammen med Draco " søde vi er nød til at siger det til Snape han kan nok hjælpe os lidt " sagde Draco så gik vi ned til Snape da vi hørte ham skændes med Lucius " Lucius du kan ikke gøre det i mod dem de er jo kun børn endnu så gøre det ikke " sagde Snape vredt " høre her brormand jeg gøre som jeg vil og Draco skal ikke være sammen med den Blacktøs mere han skal være sammen med den jeg siger han skal være sammen med " sagde Lucius og gik ud af døren og så at vi stod der ude han gik vredt væk " Professen Snape må vi komme ind " sagde Draco " ja kom i bare ind i 2 hvad kan jeg så hjælpe jer med denne gang " sagde Snape " Professer et eller andet bed Margaret i nakke så det blødte ved der så hun tør ikke sove i sovesalen inden nogen har undersøget den " sagde Draco " jeg kan se hvad jeg kan gøre og høre her i 2 i skal alser være forsigtige okey " sagde Snape og gik med os ned for ar se hvad det hade bidte mig " sige mig frøken Black hvor skete det henne " spurte Snape " der henne ved min seng jeg sad på hug her og tog fat i min kuffert for at tage min spil så ramte noget mig så jeg besvimet og da jeg vånge igen hade jeg ondt i nakke " sagde jeg han fandt et lille ondt væsen som hade bidt mig " Frøken Black jeg tror at jeg har synderen her " sagde Snape og holde det lille væsne op " jeg tager den med mig så se at komme i seng og får noget søven " sagde Snape til alle eleveren vi gik alle sammen i seng for at sove næste morgen vången jeg og hade det beder i nakke selvom den øm endnu men ikke så slemt mere så fik jeg tøj men kunne ikke finde mit yngligs hårbånd noget " du Pansy har du se mit hårbånd nogen steder " spurte jeg " ja den ligge i din skuffe det lag du den i går aftes " sgde Pansy " når ja jeg er bare lidt glemsom " sagde jeg og båndt den i mit lange sortehår og rette på mit tøj så fik jeg er voldesom smerte i nakke " aaaarrhhh " skreg jeg og faldt sammen med mine hænder trygen i mod min nakke " Margaret er du okey " sagde Pansy og hjalp mig op stå og forbeningen var gemblødt af blod " søde er du okey piger må jeg komme ind " spurte Draco " Draco Margarets forbeninge er gemblødt af blod og ja skynd dig at komme ind jeg kan ikke holde hende op ret meget mere nu " sagde Pansy Draco lukke døren op og kom ind og greb mig jeg var bevsimet det gjore bare ondt Draco fik Flindt til at hjælpe ham med at bære mig til Madma Pomfrey hun fik forbeningen af og fik et chok såret var være end hun hade tror hun indlag mig ind til jeg hade får det beder Draco og alle de ander fik fri i de næste 6 dage for se kunne være sammen med jeg lå stadig besvimet oppe på sygefløjen efter 2 dage var jeg vånget igen Draco kom ind han satte sig ved min side " søde er du vånge " spurte Draco stille " ja der er jeg Draco " sagde jeg og kunne ikke deje mit hoved for min nakke hade det ikke godt Madma Pomfrey renset såret være 3 time det sveg voldesomt jeg græde stille " såsåsåså søde rolige det skal nok gå bare rolig jeg er her hos dig søde " sagde Draco stille til mig jeg faldt til ro og slappe og lod Madma Pomfrey renste såret uden at jeg skreg men jeg kunne ikke lade være med at græde det sveg voldesomt " såsåsåså lille ven jeg er nød til at rens såren inde det gå blodforgiftning i den så sid stille lidt okey " sagde Madma Pomfrey jeg sad græde men ellers stille så fik jeg lov til at sove lidt jeg hade brug for at sove lidt for ellers kunne jeg ikke klar mig til timeren i dag efter 2 timers søven vånge jeg og fik lov at gå bare jeg passe på min nakke alle holdet øje med mig i dag da jeg ikke var helt på toppen så midt i Snape´s timer fik jeg voldesomt ondt i min nakke " frøken Black jeg tro de skal gå ned og få hvile din nakke " sagde Snape alle se bange efter mig jeg gik ned på sofan og lag mig lidt efter lidt faldt jeg i søven igen og sov til efter skoletiden Draco sad ved mig jeg vånge og smilte stille alle stod eller sad og bange og urolig over på mig jeg satte mig op og gabet stille og længen Draco satte sig tæt ved min side og tog stille og blidt om mig jeg længe mig ind til ham og slappe af " søde alle læren hade givet dig fri ind til din nakke er i orden igen " sagde Draco stille jeg nikke svaget for min nakke gjore stadig væk voldesomt ondt endnu jeg sang så stille at ingen kunne høre det efter 1 minute kunne alle høre mig synge jeg hade det beder det for sang jeg " sikke godt hun synger " sagde Draco jeg hade en lille pixignom i min lomme det bevæget sig og titte stille frem fra sit skjul jeg danset stille rundt for mig selv Draco kom hen til mig " søde må jeg få den dans " sagde Draco jeg neget og han bukket så danse vi sammen han tog mig om og løfte mig op og snuret mig rundt jeg fik det skidt og skulle brække mig " Draco vil du være sød og sætte mig ned jeg har det ikke for godt lige nu " sagde jeg han satte mig ned så jeg kunne løbe ud på pigerens badværlse og brække mig " Pansy se du lige til hende " sagde Draco " ja da Draco " sagde Pansy og kom ud til mig jeg stod ind over en vask og brække mig " søde er du okey du se lidt syg og svag ud lige nu " sagde Pansy og lag en hånd på min ryg jeg så op på hende med blod ud af munden " søde du bløde jo " sagde Pansy forskræket jeg vendet mig igen og brække mig endnu mere" Draco få fat i Snape skynd dig Margaret har det ikke godt " sagde Pansy alle pigeren kom ind for at se til mig jeg ryste og snuble og lande på gulvet de satte sig alle sammen på hug og så bange på mig lidt efter kom Snape han fik mig op på benen igen og fulde mig til Madma Pomfret hun undersøget mig og kunne ikke lige min tilstand " jeg er bange for at hun ikke har det for godt hun er meget varm og hade ikke får alt den væske hun endlig skulle ha " sagde Madma Pomfrey " og hvad skal det så betyde Madma Pomfrey " sagde Snape " det vil siger at hun ikke kan få alt den væske eller føde hun skal og hun har en meget høj feber og hade en inderblødening som hun må ligge indlag med i godt 1 månde og ingen må rør ved hendes mave for ellers kan det blive endnu være " sagde Madma Pomfrey Snape gik ned til Slythrinen og fortalte dem det " høre efter alle sammen jeg har en kedlig nyhed Margaret skal være indlagt i en månde med høj feber,væske og føde mangel og en inderblødenign og jeg fik at vide at i godt kunne kom op og se til hende men i må ikke rør ved hendes mave for ellers kan det bliv være endnu " sagde Snape så kom de alle op til mig jeg lå og slappe af med en kold og våde klud på hovedt " hej igen søde sikke noget det var det for du ikke hade det godt da vi danse " sagde Draco jeg nikke svaget jeg pejet på et glas med vand " Draco jeg tror hun vil ha lidt vand " sagde Pansy Draco satte sig på sengen og løfte mit hoved op fra puden og satte glast til min mund så jeg kunne får lidt at drikke så sat han glaset på bordt igen og lag mit hoved ned på puden igen jeg ryste af feber og smerte i maven " søde du skal nok klar dig vi er her hos dig så prøv at sove lidt nu " sagde Draco og støj mig over håret så stille at jeg begyndte at drømme stille i mit sind " se alle sammen nu sover hun " sagde Pansy og så stille på mig i mens jeg sov tidliget næste morgen fik jeg noget af et chok min far sad sover ved siden af mig " far far " sagde jeg og skubbe stille til ham" gab åh god morgen min lille pige hvordan har du det så i dag " sagde min far Sirius til mig " meget beder far meget beder " sagde jeg stille og lag mig ned igen for at slappe af " det var godt jeg hade snakket med dine ongler,tanter,fætter og kusine og de komme alle sammen for at se til dig lidt sener " sagde Sirius og nusse mig i håret " jeg kender dem jo ikke far " Sagde jeg stille " jo 2 af dem kender du godt Zereo og Severus dem kender du godt Zereo var ham som operet dig og Severus var den som gav dig fri ind til du var rask nok igen " sagde Sirius til mig " Zereo var alser den og reddet mit liv og Severus var den som gav mig fri ind til jeg var rask igen når okey " sagde jeg stille " så for stod du den vist " sagde Sirius jeg faldt stille i søven igen min far sad hos mig ind til de ander kom " godt at se jer alle sammen men være stille hun sover lige nu " sagde Sirius stille og pejet på mig " Se Remus der er jo hende jeg kan genkende hende på håret " sagde Tonks stille for ikke at vække mig de stod omkring mig og så stille ned på mig Draco satte sig ved min side " Draco hvad laver du " sagde Harry " slap af Harry jeg ved hvordan jeg skal orden det her " sagde Draco stille jeg begyndte at komme til mig selv igen " god morgen søde sover godt " sagde Draco til mig jeg nikke og så på dem alle sammen jeg rømde stille " lille skat du rømder jo " sagde Sirius til mig " hej lille ven længe siden " sagde Remus og satte sig på sengenkanten og støj mig stille over den en kind " sikke røde kinder du har søde " sagde min far jeg fik det dårliget igen og host " søde hvad er der " sagde Severus jeg hoste og besvimet af det " søde søde kom nu vånge på " sagde Draco jeg hade en rigtig høj feber lige nu " hun er meget varm " sagde Zereo og lag en våd klud på min pande for dæmpe den lidt et forhæng bliv trukke for så jeg kunne sove lidt igen ind til jeg hade det beder igen Zereo sad inde hos mig og holde øje med at jeg hade det godt han gav mig lidt vand og drikke og lad mig så sove lidt igen han tog en lille blodprøve for det har jeg give ham lov til at gøre " sådan min ven sove du bare jeg beder din far komme ind til dig " sagde Zereo og gik ud til de ander " hvordan har hun det " spurte Lucius " hun hade beder Sirius jeg skulle bede dig om at komme ind til hende " sagde Zereo og gik Sirius kom ind til mig jeg lå med et lille tåt vat og plaster på armen " søde hvordan har du det nu " sagde min far til mig " beder meget beder tak fordi du spurte far " sagde jeg stille " det var godt at høre lille skat " sagde Sirius og kom til at rør ved plaster på min arm " av " piv jeg stille " søde hvad er der " spurte min far " du kom bare til at rør ved plaster på min arm ikke andet " piv jeg stille det gjore bare ondt " åh undskyld søde det var ikke meninge " sagde Sirius og tog mig ind til sig jeg græde lidt " såsåsåså lille skat rolig det gå snart over igen " sagde min far og nusse mig på ryggen jeg faldt stille til ro igen han lad mig stille ned og undgik at rør ved plaster igen " sådan prøv at sove lidt jeg er lige her hos dig skat " sgade Sirius stille " tak far " sagde jeg stille og lukke øjne i og faldt stille i søven Sirius tog min lille ynglist bamse og lag den ind til mig da jeg kunne mærke den bliv jeg glad igen og sov ganske stille og fredliget i sengen så kom Zereo ind igen " Sirius hvordan har hun det " sagde Zereo " fint hun sover stille " sagde Sirius " godt for hendes blodprøve ser ikke for godt ud " sagde Zereo stille " hvad skal det betyde Zereo " sagde Sirius urolig " det betyder at en eller anden vil gøre hende alvorlig syg Sirius " sagde Zereo " nej søde hvem kan være så ond i mod hende " sagde Sirius urolig " jeg ved det ikke Sirius " sagde Zereo " vi må fortælle det til de ander nu " sagde Sirius Stille for ikke at vække mig " høre efter alle samme vi er nød til at hjælpe af med at sikke margarets seng for alle dem som ikke har noget at gøre med hende " sagde Sirius " hvorfor " sagde Lucius " fordi nogen har gjore sig umage med at gøre hende alvorlig syg og de vil nok forsøge igen det for må alle tag en tørn med at holde hende beskydte " sagde Zereo " okey " råbet alle Sirius så tyssen på dem " ssssshhh i skal ikke vække hende " sagde Zereo men for sent de hade vække mig og vil man vække mig stak jeg i at skrige høj " aaarrhhhh haaaaaaaa " græde jeg alt den råben hade får min hovedpine til at komme tilbage igen " åh nej se nu i har vække hende " sagde Zereo Sirius gik ind til mig " såsåsåsåså rolig søde rolig nu såså de kunne ikke vide at du sov så rolig rolig ja sådan hvile dig lidt igen så søre jeg får at ingen råbet mere " sagde min far Sirius til mig så faldt jeg igen i søven " se i hun er meget følgsom over for larm bare en lille høj lyd er nok til at vække hende og få hende til at skrige så lad venligset være med at råbe op igen okey " sagde Sirius " okey det skal vi nok huske på " sagde de alle stille for ikke at vække mig igen så holde de alle sammen vagt " vent lige lidt " sagde Severus " Severus hvad er der " sagde Remus " vi kan ikke holde den væk her fra men det kan vi i Slythrins opholdestue kom vi bære hende der ned i sikkehed " sagde Severus " god ide Severus hvad mener du Zereo kan vi godt flytte hende " sagde Sirius " ja det kan vi godt men vi skal ha alt det med hun kan få brug for " sagde Zereo " okey som hvad " sagde Drage " lad mig se iltmaske,plaster,forbeninge,spøjter,medicin og blodposer kom lad os få det pakke ned i den her kasse kom så alle sammen " sagde Zereo de pakke alt ned og lidt mere til bare for at være stille på at de hade alt jeg kunne få brug for " sådan så kan vi flytte hende kom så "sagde Zereo og fik mig båret der ned " Pansy flyt dig fra sofan " sgde Draco "nej hvorfor " sagde Pansy " fordi Margaret skal ligge på sofan hun er i sikkehed her ned så ryg dig venligst " sagde Draco Pansy rygge sig og lod mig kom til at ligge det på " åh sådan phy hun er godt nok tung at bære på " sagde Remus jeg lå bare og sov stille " ssshhh stille alle sammen i må og skal ikke vække hende igen " sagde Sirius så efter godt 4 timers søven vånge jeg igen og hade det beder men ikke ret meget " søde er du vånget nu " spurte min far stille " ja far det er jeg " sagde jeg stille og gabet roliget alle var meget stille for ikke at gøre mig ked af det igen
