En sommerdag for 4 år siden starte jeg på Hogwarts som elev og endet i starten på Slythrin men skifte til Gryffendor men en ting gjore som jeg altid hade gjoret var at snitte i mig selv selvom at det var en dum vange jeg hade kunne jeg ikke holde op igen ingen viste at jeg gjore det en dag sad jeg på Hulken Huldas toillet og hade mit lille barberblad i hånden jeg viste ikke at Draco også sad her ind jeg rulle mit ærme op og lag barberbladet i mod min arm og skar en lille rift selv om den var lille blødte den så hørte jeg Draco´s stemme og bakke min arm ind og lag bladet ned i min taske han sad med en slags pulver som han ind tog han gav mig lidt jeg ture ikke i starten men da jeg så Draco gøre det gjore jeg det også vi bliv rigtig godt venner og jeg lovet ham ikke at fortælle nogen om pulverte eller og at jeg hade været sammen med ham vi mødtes være anden dag og tog pulveret og snakke sammen om alt ja næsten alt jeg fortalte han ikke at jeg skar i mig selv " jeg ved jo slet ikke hvad du hedder " sagde Draco en dag lig før vi tog pulveret " Margaret.Lily.P.Black og p står for Potter " sagde jeg " okey jeg hedder Draco.Lucius.Malfoy den anden " sagde Draco og lænde sig ovet til mig så hans læber mødte mine læber han kysset mig i et stykke tid så tog vi pulveret jeg fik alt for meget af det så jeg faldt livløs om Draco bliv uopmærksom og kom selv til at tage for meget han når da lig at pakke pulveret væk ind han også faldt livløs om vi lå tæt ved siden af hinande end nogen kom og fandt os og fik os begge 2 braket til sygefløjen hvor Madma Pomfrey undersøget os og sendet bud efter Draco´s forælder og min far de ankom samtide og kom op Draco´s forælder sad hos ham og min far ved mig de talte ikke sammen selv Draco´s mor og min far var fætter og kusine hade de ikke snakke med hinande ind til Lucius gav mig skylde for Draco´s tilstand " nej høre nu her Lucius du skal alser ikke give min Datte skylden det kan jo også være din søn der er skyld i hendes tilstand" sagde min far Sirius så begyndt de at sloge Draco og jeg kom til os selv igen "far stop hold så op " sagde Draco og jeg i kor de stoppe og så at vi begge var vånget jeg ryste og bange for at Madma Pomfrey hade fortalt min far om snittensåren på min arme men det hade hun ikke hun tror bare jeg hade reve mig til en tornebusk men ondladt og siger det til ham jeg var rigtig glad for at ingen viste det endnu og alt skulle nok gå bare ingen opdaget det så efter 3 dage med indlæggelse var vi begge 2 friske og raske igen så den aften sad jeg alene ude på toillet og snitte en lille bitte rift men jeg bakke min arm ind da jeg hørte nogen komme ind jeg gemte baldet væk og lod som ingen ting Hermione,Harry og Ron kom ind de så at jeg sad og hade en smule blod på hånden jeg lod bare som om jeg hade revet mig på en knust flaske de fulde mig til Madma Pomfrey hun forbendt såret jeg hade aldrig mødt nogen som ville hjælpe mig ud over Draco var Harry,Ron og Hermione de eneste som hade hjulpen mig fra den dag snitte jeg aldrig mere i mig selv jeg smed mit barberblad væk og fik mine snitsår til at forsvinde igen jeg var så forander lige frem dejlig at se på alle fik et nyt indtryg af mig jeg smed alt det væk jeg ikke ville brude mere selvom jeg beholde min førstehjælpes kasse og alt mit redninges grej for en sikkeheds skylde en dag under flyvetræning var Neville ved at faldt af sin kost jeg greb ham og fik ham ned på jorden igen men jeg faldt ned og slog mit hoved voldesom og slemt jeg lå livløs Neville løfte mig hoved på fra jorden og fik mig bådert op til Madma Pomfrey hun gav mig en forbeinig om hovedet og da jeg igen kom til mig selv sad Draco,Harry,Ron,Herimone og Neville hos mig mit hoved bunke som et tromme " du skal har tak for at redde Neville vi skylder dig en tejnste " sagde Draco og nusse min hånd jeg rønde stille " i ville har gjore det sammen for mig " sagde jeg " ja det kan du tro vi vil " sagde Harry jeg hade en lille skræmme på hånden " søde hvad der det for en skræmme du har på din hånd " sagde Harry " åh den det er bare en lille skade som jeg hade haft i flere år " sagde jeg " avs det må gøre ondt " sagde Ron og rurte stille ved den " av " pive jeg " Ron hold dig fra den " sagde Neville og klappe ham over hånden Hermione små fniste jeg så lidt træt ud efter slaget i mod mit hoved " gab åh undskyld jeg er bare lidt træt har i noget i mod vis jeg tage mig en lille lur så mit hoved ikke gøre så ondt " spurte jeg " nej slet ikke søde du har brug for hvile så vi må heller gå nu ellers komme vi bare for sent til time hos Snape " sagde Draco og rejste sig og gik samme med de ander til time jeg faldt i søven og sov stille så da skoledagen var forbi kom de igen for at se til mig jeg sove sødt Draco og de 4 ander satte ved min seng så da jeg vånge smilte jeg stille til dem " sovet godt søde " sagde Neville " ja rigtig godt mit hoved gøre stadig væk lidt ondt men ikke så meget " svaret jeg " det godt at høre at du hade det beder nu vi snakke med din far og fortalte ham at du var komme tilskade da du redde Neville fra at faldt ned han sagde at du var en rigtig søde og gode pige som hjalp alle som hade bruge for det " sagde Draco " i er mine venner ikke sandt " sagde jeg " jo det kan du tro vi er " sagde Harry " godt så kan i vel holde på en hemmelighed " sagde jeg Hermione nikke " godt for står i den dag da du Harry,Ron og Herimone fande mig med blod på hånden løj jeg for jer jeg var bare bange for at i ville siger det til min far men riften som jeg hade sagde jeg hade få ved et rive mig på en knust flaske det passe slet ikke for før i tiden snitte jeg offte i mig selv når jeg var bange eller vred men siden den dag har jeg ikke gjore det " sagde jeg " men hvorfor ville du lyve for os " sagde Ron " fordi jeg har ingen rigtig venner ikke en gang som lille alle gik udenom mig og ingen ville være sammen med mig " græde jeg Neville tog min hånd og nusse den de fik mig beroliget igen " såsåsåså du har da os vi er dine venner nu og det vil vi altid være " sagde Draco jeg så græde på dem de ander nikke glad til mig så holde jeg op med at græde en voldesom smerte skød i gemmen mit hoved jeg græde i smerte " såsåsåsåså du skal ikke være ked af det " sagde Ron " jeg tror at hun ikke kan Ron hun hade vis smerter i sit hoved ikke " sagde Hermione jeg nikke græden Madma Pomfrey så på mit hoved " det er ikke godt hun hade fåt krainbrud og hjerenrystels " sagde Madma Pomfrey jeg græde endnu mere for være minute der gik " søde holde nu op med at græde " sagde Draco " det tror jeg ikke hun kan Draco " sagde Hermione Madma Pomfrey gav mig lidt beroligen som fik mig til at falde til ro igen selvom jeg stadig væk græde lidt var det ikke så slemt mere nu " høre her unger i må være stille hun skal hvile sig og så videt jeg ved kan hun ikke holde en voldesom smerte ud " sagde Madma Pomfrey og gik jeg lå og slappe af og fik lidt vand da jeg var blive rigtiget tørstdig efter jeg hade sovet " sikke noget hun er en rigtig søde pige men hvorfor skal alle drille hende sagde Draco " nok fordi de syndes at jeg er sær bare fordi jeg ikke har en nomal øjnefarve som alle ander " sagde jeg " hvad mener du søde " sagde Neville " min øjne er værken blå,grøne,brune,blågrøne eller rødbrune men lilla " sagde jeg " hvad har du lillaøjne " sagde Ron " ja det har jeg da se selv her " sagde jeg og skifte øjnefarve og fik min egen øjnefarve tilbage " nejjj sikke utrolige smukke og kønne øjne du har " sagde Draco " ja det er du virkelige søde " sagde Harry,Ron,Neville og Hermione og så stille ind i mine øjne Draco var blive forelsket i min øjne og i selve mig fordi jeg aldrig gjore nogen ondt eller snød nogen en dag da jeg var rask igen kom jeg til time hos Snape han fik er besked at jeg ikke måtte bliv vred eller gal for mit hoved skulle stadig væk ha fred og ro det meste af tiden den dag bliv jeg bare rigtig vred og gal i hovedt at jeg ikke kunne styre mig mere så råber og skreg jeg i vrede " Frøken Black kan de så holde op med at råbe og skrig deres hoved skal har ro " sagde Snape surt men jeg kunne ikke holde op igen Madma Pomfrey kom alle de ander fik besked på at holde mig ned i mens hun gav mig noget de for på mig og presste mig flad ned i mod gulvet så Madma Pomfrey kunne kom til at giv mig det hun stak mig i nakke så faldt jeg i en dyb og livløs søven " sådan kan i være søde at bære hende op på sygefløje så komme jeg om 5 minuter jeg skal lige snakke med rektor om det her " sagde madma Pomfrey efter 5 minuter kom Madma pomfrey og alle læren de snakke om det og synde at det bedste for mig at bliv fri taget for alle mine timer ind til jeg hade det beder efter mere end en uge skulle Maddma Pomfrey vuder om jeg kunne komme i skole igen men det kunne jeg ikke mit hoved viste sig at være endnu mere syg endlig beregnet hun måtte give mig fri i 1 uge mere for at være sikke på at jeg hade det beder men det gik helle ikke så måtte hun tyg til stræke metoder hun fik mig bunde til sengen og fylde mig med berolig.bedøvlse,sovemidel og medicin i håbe om at det kunne klar det men så måtte hun hente secialhjælp fra st mollands min ongel Zereo var den bedste på det område han til så mig og fandet et probelmet jeg hade en skade på hjerne som gjore mig sådan han kunne godt gøre noget men det ville kreve at alle fik at vider at jeg nok var langet væk i godt nogen dage men jeg bliv hade på skolen Zereo hælde noget stærket bedøvlse i mig så jeg faldt i 4 dage søven han lukke af for min seng ingen skulle se han ordent skaden på min hjerne han åben min hoved stille og roliget og fik skaden ordent ret hurtig og det skete ikke nogen fejl og efter 4 dage vånge jeg og var mit gammel og rolig jeg ingen sur eller vrede miner hade jeg lidt sener den dag kom Zereo ind til mig for at se til mig han vuderet at jeg skulle ligge i godt 2 uger ind til mit hoved var falden mere til ro efter oprasonen for at være sikke på at jeg hade det beder igen efter 2 uger var jeg rask igen så kunne jeg komme tilbage til mine venner nu så alle mine rigtig øjne de faldt alle for min rigtig kønne og utrolig smukke øjne Draco var den som tog i mod mig " søde godt du har det beder nu " sagde Draco jeg smilet stille men hade stadig væk lidt ondt i hovedt men ikk ret meget " har du det beder nu " spurte Neville " ja ååh av men ikke helt mit hoved gøre stadig væk lidt ondt " sagde jeg og satte mig ned for at spise sammen med alle mine venner de holde alle sammen af mig ikke kun fordi jeg var køn men og så fordi jeg var søde,rolig,stille,venlig og tålmodig som ikke ret mange ander var her på skolen den aften hade jeg fåt lov til at holde en lille fest i storesalen det bliv en kanon af en fest alle hygge sig og drille hinanden for sjov jeg sad og nynne stille for mig selv " hey skal vi ikke synge en sang " sagde Neville " NEJ " råbet alle de ander " hold da op med at råbe af ham det kan i ikke være bekendet jeg syndes at det er en god ide Neville " sagde jeg " gøre du søde " sagde Neville " ja da jeg elsker at synge men er ikke så god til der " sagde jeg " kom lad os nu bare høre " sagde Draco " okey " sagde jeg og begyndte at synge smuket,blidt,stille,roliget og yndefuldt alle sad bare og lytte stille til min sang min stemme var beroligen i sær når jeg sang alle sad stille ind til Neville begyndte at synge med så sang vi alle sammen i kor det lød som engel det sang " sikke et kor vi kunne lave " sagde Harry " et pige og et drengekor eller bare et sammelte kor " sagde Draco " et sammelt kor " sagde jeg alle var med på den vi øvet os være eneste dag en dag da vi skulle til at øve faldt jeg kort før vi gik i gang om på gulvet " søde søde kom du noget til søde vång op " sagde Draco og fik fat i en pude til mit hoved " søde hvad er der galt " sagde Harry mit hovedt hade en masse røde steger over alt " ikke godt det her se hendes ansiget alle sammen " sagde Hermione de så forskræget ud og fik fat i Snape han kunne heller ikke lige det " det er tegner ikke godt " sagde Snape og løfte mig op og bare mig til Madma Pomfrey så hun kunne se på mig " de steger er ikke et godt tegen Severus hun er meget alvorlig syg jeg må helle indlægge hende i et stykke tid hvor længe ved jeg ikke endnu " sagde Madma Pomfrey jeg fik et våd og kold klud på hovedt for at dæmpe min feber lidt Snape fortalte de ander det " jeg er bange for at frøken Black er meget alvorlig syg lige for tiden men i kan besøge hende om 1 time " sagde Snape og gik alle så med et bange og ked af det ud efter 1 time kom de og besøget mig jeg var komme til mig selv " søde er du okey du gjore os alle sammen bange " sagde Draco og tog min halv kolde hånd i sin varme hånd " undskyld Madma Ponfrey mener at det kan være en slemt omgang indiskesyge men jeg er ikke sikke på det venner " sagde jeg og lukke øjne lidt og faldt i søven " ssshhh hun sover " sagde Harry " hun hade det virkelig ikke godt se hendes arme,hænder og ansiget er rødt og hævet voldesomt " sagde Draco " børn jeg må beder jer om at gå nu hun skal har fred og ro ind til hendes far komme for at se til hende okey " sagde Madma Pomfrey de gik efter 4 timer kom min far jeg hade sammen sygdom som min mor hun hade haft " søde kan du høre mig min lille skat " sagde min far Sirius til mig " far er det dig " sagde jeg stille " ja min pige jeg er her ved din side jeg vil ikke midste dig lige som jeg midste din mor den gang du minder mig om hende så meget " sagde min far Sirius græde " såsåsåså far rolig jeg er okey " sagde jeg svaget " Sirius godt du er her bror " sagde Severus og klappe Sirius på skulderen " Margaret det her er din ongel Severus eller som du kenden ham Professer Snape " sagde min far Sirius jeg nikke stille " jeg har sendet bud efter Zereo så han kan se på hende " sagde Severus " godt for Zereo kender til Margarets fysik og tilstand " sagde Sirius efter 5 minuter kom han ind " så er jeg her endlig det tog virkelig sin tid at får alt pakke sammen hej brøder og hej min kære nicese " sagde Zereo " hej Zereo godt du kunne komme hun er meget alvorlig syg " sagde Severus " det tror jeg nu ikke hun er " sagde Zereo " hvad mener du Zereo " sagde Sirius og Severus i kor " prøv at se en gang vis hun hade være meget alvorlig syg hade hun sover lige nu " sagde Zereo de så på mig og så at jeg stadig væk var vågen " søde hvordan har du det lige nu " spurte min far Sirius mig " helt fint jeg er bare så træt " sagde jeg svaget " ser i hun er kun meget syg ikke alvorlig syg hun skal bare hvile sig lidt i et par dage ikke andet " sagde Zereo " men bare for at være på den sikke sider undersøger du så hende ikke lige " sagde Severus " jo da lig stille søde " sagde Zereo og undersøget mig " hun er i godt form okey nu kom der et lille prik så lig stille " sagde Zereo og gav mig prikke i armen jeg græde det gjore ondt rigtig ondt " rolig søde det er overstår nu " sagde Zereo og nusse mig stille " ongel Zereo og ongel Severus kan jeg spøre jer om noget " sagde jeg " ja da spøre bare søde " sagde de i kor " kender i Lucius Malfoy " spurte jeg de så på hinanden " hvad er der " sagde jeg " ja vi kende ham godt søde det er også din ongel han kan bare ikke lige os ikke en gang din far " sagde Zereo " det ved jeg godt " sagde jeg stille " jeg er ikke som de ander jeg er noget for mig selv på landevejen vil jeg vander til den dag jeg må sige farvel " sang jeg stille de så glade på mig " sikke en dejlig,blidt,rolig og venlig stemme hun hade sig " sagde Zereo " ja det har hun " sagde Sirius " hej brøder " sagde en masse stemme og så kom Ramus,Rukulu,Drage,Arthur og Lucius " brøder hvad laver i her og ikke mindst dig Lucius " sagde Sirius " vi kom for at se til hende og da Lucius fik det at vide bliv han ked af det og tror eller aller være han savnet os alle sammen ikke mindst dig Sirius " sagde Remus " host host host host " hoste jeg voldesomt " søde er du okey "sagde Severus jeg ryste på hovedet og hoste vider " sikke en forfæretlig hoste hun har fåt sig denne gang " sagde Zereo " søde stop du kan ikke klar det stop nu lille skat " sagde Sirius og klappe mig på ryggen så jeg brække mig ved det " aaaaaddddrrrr" sagde jeg og brække mig rigtig meget " sikke noget jeg henter en spand til hende " sagde Lucius og forsvandt " det var da noget nyt det der " sagde Severus lidt efter var Lucius tilbage med en spand til mig jeg brække mig så meget at jeg fik ondt i maven af det da jeg ikke kunne brække med op lag jeg mig ned for at slappe af lidt " sikke noget søde det er ikke godt for dig at brække dig på den måde " sagde Zereo og klappe mig på hovedt " sikke en feber hun har lige nu Sirius " sagde Zereo og hente en kold og våd klud til mit hoved og lag den på så kom alle mine venner ind Draco stivne da han så sin far stå side om side med min far,Severus,Ramus,Drage,Arthur,Rukulu og Zereo " Far hvad laver du her " sagde Draco Lucius vendt sig og så sin søn " jeg se bare til din kusine ikke andet " sagde Lucius " hvad min kusine " sagde Draco og så på mig " ja hendes far,Severus,Arthur,Drage,Zereo,Rukulu,Remus og jeg er brøder " sagde Lucius " så var det der for du ikke kunne lige hende den dag hun og jeg bliv indlaget sammen " sagde Draco " ja det viste jeg ikke at jeg endlig hade savnet hende og Sirius " sagde Lucius " Harry,Neville og Hermione godt at se jer igen " sagde Sirius og så hen på dem de så forkert ud " kom i bare her hen jeg gøre jer ikke noget " sagde Sirius " venner det er i orden han er jeres ongel " sagde jeg svaget alle stiret på mig jeg smilte stille " ongel Sirius " sagde Harry og løb hen i hans farven alle bliv urolig da jeg ikke sagde noget i godt 5 minuter jeg var falden i søven " Zereo er hun okey " sagde Remus " ja hun er hun sove bare ikke andet " sagde Zereo så efter godt 2 timer søven vånge jeg med en stikken smerte i venster skulder jeg opdaget en skalpel sidden i min skulder det gjore bare ondt jeg fik stukke den ud jeg kunne ikke se eller høre min far eller min ongler som stod jeg op og gik ned på Severus´s kontor der sad de alle sammen " søde har du sovet godt " sagde min far Sirius til mig jeg nikke og fik igen ondt i skulderen Remus rejste sig og kom hen til mig i det han var helt henne ved mig så han blodet fra min skulder " Zereo hun er såret i skulderen " sagde Remus og greb mig da jeg faldt sammen " søde kom nu holde dig vågen " sagde min far til mig men det var sværet jeg hade skalpellen i hånden " Sirius se hun har noget i hånden " sgade Severus og fik den fra mig den var fuld af blod " søde hvor har du den fra " spurte min far jeg pejet på min skulder " den sad vist i hendes skulder " sagde Zereo og mærke at jeg besvimet " hun er besvimet hun må tilbage til sygefløjen nu " sagde Severus og fik mig båret mig tilbage hurtiget de fik ordnet såret og satte en pose med blod til mig jeg hade midste rigtig meget blod ved det " sikke noget hvem kunne finde på at skade hende på den måde " sagde Lucius " ander det ikke men hvem det end er komme vedkomme nok igen for at gøre det færdig vis vedkommen opdager at hun klar sig så vi må være på vagt " sagde Zereo og stillte sig ved siden af min seng det gjore de andet også efter godt 4 timer kom en mand ind af døren men der var alt for mørke at at han kunne min far og mine ongler de for på i troen at det var han som hade såret mig " du skal ikke gøre min datte ondt " sagde Sirius vredt " vent jeg har ikke gjoret hende noget Sirius " sagde en velkendt stemme " Peter er det dig " sagde Sirius " ja kan jeg godt få lov at komme op igen jeg kom bare for at se til hende i ved at jeg ikke kunne finde på at gøre hende ondt hun er jo min nicese " sagde Peter og fik lov til at komme op igen " godt at se dig brormand " sagde Severus " i lige måde bror i lige måde sikke ilde tilredte hun se ud " sagde Peter " ja og undskyld for det hårde behandling du fik " sagde Sirius " åh det gøre ikke noget i fik skubbet min skulder på plade igen tak " sagde Peter og tog min hånd jeg mærke at han ikke var den som hade gjoret mig ondt " Sirius hun er alser kold " sagde Peter " ja hendes venster arm og hånd er kold hun er såret i sin venster skulder af en skalpel se selv her er den " sagde Zereo " uuuufff da det er ikke godt Zereo du har vel husket at give hende en stivkrampeindspøjtening " sagde Peter " oh pokkers jeg viste et jeg hade glemt noget godt du huske mig på det " sagde Zereo og fik giver mig den stivkrampeindspøjtning i armen " sådan så har hun fåt den så skal vi bare være på vagt den som skade hende kan godt finde på at komme igen " sagde Zereo lidt sener vække Peter de ander " sssh se det her i døren står en mand jeg kan ikke se hvem han er her fra " sagde Peter "skal vi ikke bare sidde os ned og lade som om vi sover så komme vedkommen nok tæter på " sagde Severus og alle var med på den så kom han tæter på og så at jeg lå stille som om jeg sov han bukke sig ned og skubbe mit hoved bagover for at bide mig i halsen da Zereo tog fat i ham og slynge ham ind i væggen hvor han gled livløst ned på gulvet " incorserus " sgde Lucius og skød er reb ud af sin stav og bandt ham rigtig godt sammen Zereo undersøget mig for at se om han hade gjore skade på mig men det hade han heldigvis ikke jeg sov stille og fredliget i sengen " det var vi heldig vis jeg ikke hade tager fat og slynget ham ind i væggen så hade han bidt hende i halsen " sagde Zereo " ja men hvem er han endlig " sagde Sirius " det kan jeg godt renge ud " sagde Peter " hvem er det så " sagde Lucius " Dolohov den skide vampyr " sagde Peter vredt " se han vånge igen nu " sagde Severus og pejet Dolohov bevæget sig han ville fri at rebet " slip min fri i har ingen ret til at holde mig bundet " sagde Dolohov vredt " jo vi har vis du vil gøre skade på min lille datte så kan du tro vi har ret til det så klap i Dolohov " sagde Sirius vredt " Sirius,Remus,Lucius,Arthur,Drage,Rukulu,Severus,Peter og Zereo hvad lever i her " sagde Dolohov " vi beskydter hende i mod dig og du skal aldrig rør hende igen " sgde Lucius vredt " jeg sulter så lad mig dov få lov til at spise " sagde Dolohov " nej ikke fra min lille pige af aldrig i liver det komme du bare ikke til " sagde Sirius vredt " jo jeg gøre så mig kan i ikke standes " sagde Dolohov " nej det gør du ikke vi er alle sammen stærke end dig Dolohov og det har vi altid været " sagde Rukulu " det tage i fejl jeg er stærke nu end jeg var før i tiden se så her " sagde Dolohov og rev rebet over " du holde dig væk fra hende " sagde Remus vredt " næ nej ikke denne gang se her pift " sagde Dolohov og i det sammen kom Gråryg faren i mod dem og fik dem skubbe væk mig de kunne ikke se Dolohov men Gråryg kunne de se lidt efter lød det er skrig som stramme fra mig " Margaret nej søde hold ud far er på vej " råber Sirius vredt og for frem mine ongler efter ham og holde Gråryg i skrak i mens Sirius sloges med Dolohov så forsvandt de " Zereo skynd dig ind hun forbløder " sagde Sirius Zereo vaske mig hals ren og forbandt den stille og roligt " sådan det skulle hjælpe lidt " sagde Zereo og gav mig lidt sovemidel med en spøjte som han gav mig i armen " av " lød det svaget fra mig " ssshh lille skat du kan ikke holde til at snakke lige nu så vent til din hals er rask igen " sagde min far til mig jeg græde stille min hals gjore bare ondt lige nu " såsåsåså lille ven jeg ved at din hals gøre ondt lige nu men du er nød til at sove lidt nu " sagde Zereo stille og støj mig over håret så holdt jeg op med at græde og begyndte at falde i søven igen selvom jeg dårliget nok kunne trække vejet ordenliget Zereo gav mig en iltmaske på og lod mig så bare ligge og sove ind til næste morgen hvor alle de ander kom for at se hvordan jeg hade det " hvordan har hun det i dag " spurte Draco stille min far og mine ongler så bange og urolig ud " ongel Sirius hvad er der galt "sagde Harry og kunne mærke at det handel om mig " det handler om hende gøre det ikke " sagde Harry stille Sirius nikke " hun bliv alvorlig såret i går aftes i venster skulder og i halsen " sagde Zereo og lag en hånd på Siruis´s skulder jeg begyndte stille at vånge nu " se hun er ved at vånge " sagde Draco alle kigge stille på mig jeg gabet stille og åbne øjne og så på dem alle sammen
