en græde pige

T: 12:00
O: kun mig
V: solskin
S: ss




Mikala sad ved Gryffindors langbord . Hun sad og græde hun hade midste sin morfar i en ulykke selv om han var strid elske Mikala ham utrolig meget , hendes mor.far og mormor ville komme og hent hende lidt sener i dag . Så hun kunne siger farvel til ham hun ville savne ham rigtig meget , selv om han som tide hade slog hende men det var han måde at vise sin kærlighed til sit barnebarn

///Var din morfar ikke død?///

Ida kom ind i SS og så en pige græde. Ida gik over til hende. "Hejsa! Hvorfor græder du? Hvad er der glat? Fortælle bare det hjælper"sage Ida og så med på pigen. "Hvad hedder du?"sprugt Ida

" det er min morfar han er lige død i nat jeg savner ham så meget at min mor, mormor og far kom efter mig lidt sener og jeg hedde Mikala " græde Mikala

"Så så min pige"sage Ida. "Jeg ved hvordan det er"sage Ida. "Min bv døde også"sage Ida. "Jeg kunne ikke leve uden min morfar"sage Ida. "Men det skal nok gå, men må kommer over - selv om man ikke vil"sage Ida. "Han vil altid være i dit <3 og hjælpe dig"sage Ida.

" det ved jeg men han selv om han var strid og led somtider var han en som altid leget med mig da jeg er opvokset hos ham og min mormor " sagde Mikala trist

"Ja,jeg ved godt du ved det............det er altså bare svært............er der noget jeg kan gøre"sprugt Ida

" nej ingen kan gøre noget mere jeg er så ligeglad med alt selv mit eget live bare min morfar stadig væk var i liver " græde Mikala

"Jeg forstå"sage Ida. "Men jeg tro heler ikke din morfar vil har du sender hele livet bare og savner ham"sage Ida

Mikala breste helt i gråde hun var så ked af det hun kunne ikke holde op med at græde igen

"Skal jeg bare gå - vil du være lidt alene?"sprugt Ida

" du må ikke gå fra mig jeg er så alene som altid " græde mikala hun hade slet ingen venner eller veninder her på skolen

"Okey"sage Ida. "Men så kan vi lære hiande at kende"sage Ida. "Jeg hedder Idarenesmee men bare klad mig Ida"sage Ida

" jeg er Mikala,Isabella,Tung født malfoy efter min far men min mor kalde mig for mika eller kala " sagde Mikala

Linesmee kom roligt gående ind i Storsalen. Hun så sig om og fik øje på Idaaa. Hun gik med raske skridt over mod hende. "Hej Idaaa!" smilte hun og rettede blikket mod den anden pige. "hej!"

2 hej " græde Mikala svaget

"Hvad er der galt??" spurgte Line bekymret og så på den grædene pige.

"Er du malfoy's barn?"sprugt Ida. "Hejsa Line"sage Ida og smilet.

2 ja jeg er malfoy´s barn hans eneste datte og ingen ting " sagde Mikala og tørte øjen vis de ville kidise hendes far bliv hun vred

Linesmee valgte ikke at sige noget, men så bare lidt bedrøvet ud....

Mikala græde svaget

Linesmee hadede når nogle græd. Hun vidste aldrig hvad hun skulle gøre!

Mikala sad med et billed af sine bedsteforælder på begge sider hendes mors forælder og hendes fars forælder

"Hvad er det for et billed?" spurgte Line nysgerrigt....

" det er af min familie 2 sgade Mikala

"Hele din familie? Har du ingen søskende?" spurgte hun....